Hovedbestyrelsen består af...
Anja Nørgaard Madsen
KFUM og KFUK i Vildbjerg
42 år
“Jeg brænder virkelig for at skabe sammenhængskraft mellem lokalforeningerne og landsbevægelsen og for, at børn og unge skal have klubtilbud og lignende, hvor de kan mødes i et kristent fællesskab med plads til alle.
Jeg mener det er vigtigt med en god bredde i hovedbestyrelsen, så der er en god fordeling imellem land og by, storby og små lokalforeninger, så hovedbestyrelsen med helikopterperspektiv kan tage de beslutninger, som er bedst for hele organisationen.”
Anne Hjul Lybke
KFUM og KFUK på Amager
26 år
“Jeg oplever, at angst som folkesygdom er en statistik, der fylder og er en realitet i de relationer, jeg har til mine jævnaldrende. Og der er mange, der har forskellige løsningsforslag, og mange af dem lyder lidt som en afart af “mærk lidt mindre efter”. Men hvordan gør man det? Det tror jeg stort set er umuligt at gøre alene.
I KFUM og KFUK har vi virkelig noget at byde på i den sammenhæng. Her har vi fællesskaber, der kan hjælpe den enkelte ud af sig selv, ud mod verden, ud mod andre, og fællesskaber, der også kan aflaste den enkelte en lille smule, fordi vi mærker, at det sætter et større aftryk, når der er mange, der gør noget sammen. Og det potentiale, det skal vi forpligte os selv til at handle på."
Christine Falck Utoft
KFUM og KFUK i Aarhus Midtby
25 år
“Det jeg mener er ret unikt, for det vi kan i KFUM og KFUK, det er den tillid, vi viser børn og unge. Dét - koblet med den vilde evne KFUM og KFUK har til både at skabe rum for store snakke om tro og tvivl men også at få plads til sådan noget som roulade-rundbold - det er med til, at vi kan bygge børn og unge op. Det at bygge børn op på den måde giver dem mod til for eksempel at stille sig op foran andre, om det så handler om at underholde eller stille sig op til lokale bestyrelser, at stå for en andagt eller noget andet. Og det synes jeg er vigtigt, at vi fortsat kan blive ved med at motivere børn og unge til i KFUM og KFUK.”
Hanne Toft Andersen
KFUM og KFUK i Thisted
47 år
“Jeg vil gerne være med til at repræsentere et KFUM og KFUK udenfor de større byer, som også kan se sig selv i de nye koncepter, men også de der ikke har en børnehøjskole men en gammeldags børneklub. Et KFUM og KFUK, hvor sagen og visionen er den samme som i København og Aarhus, men hvor opgaven er noget anderledes.”
Sofie Breinholt Damgren
KFUM og KFUK i Aarhus Midtby
28 år
Næstforperson i KFUM og KFUK i Danmark
“Jeg ønsker, at KFUM og KFUK i de næste 10 år blandt andet bliver et endnu bedre sted at være ansat - både som lokal- og landsansat. Derudover ønsker jeg, at vi bliver en mere sammenhængende organisation, hvor vi bedre tager ved lære af hinanden og er nysgerrige på, hvordan vi er forskellige, og hvor vi kan mødes. Og så synes jeg, at der er potentiale for, at vi bliver mere synlige i den offentlige debat."
Adam McMillan Mikkelsen
KFUM og KFUK på Frederiksbjerg
27 år
“Alle børn og unge fortjener at opleve den livskraft, som fællesskabet i KFUM og KFUK tilbyder - et fællesskab, der er med til at give tro, håb og handlekraft. KFUM og KFUK har altid været et svar på de behov børn og unge har, og det skal vi fortsat være. Mangfoldigheden og forskelligheden i vores medlemmer, geografi, aldersgrupper og aktiviteter tegner et klart billede af vores styrker.”
Holger Thusholt Lauritsen
KFUM og KFUK i Asp
49 år
“Jeg ønsker, at KFUM og KFUK i de næste 10 år skal styrke de mange tilbud og muligheder, der er i vores forening. KFUM og KFUK skal være en stærk stemme for børn og unge i Danmark men også en global medspiller, via vores netværk ud i verden.
Og så synes jeg, det er vigtigt, at vi kan være med til at fortælle børn og unge, at de kan tro og vide at de er perfekte som de er.”
Mathias Pedersen
KFUM og KFUK på Amager
27 år
“Jeg mener, at vi i KFUM og KFUK har en vigtig opgave i at tilbyde vedkommende og forpligtende fællesskaber, hvor vi møder børn og unge der, hvor de er. Jeg vil arbejde for at præge os i en retning, hvor vi med udgangspunkt i vores kristne ståsted giver børn og unge håb og lyst til at tage ansvar for sig selv og andre - både i det nære fællesskab og på de store dagsordener.”
Nikolaj Sørvad Søgaard
KFUM og KFUK på Frederiksbjerg
25 år
“Jeg ønsker, at KFUM og KFUK får en tydelig profil, så det er klart for både medlemmer og omverden, hvad vi som forening står for og kan.
I mine øjne er nogle af trækkene, der binder KFUM og KFUK's aktiviteter sammen: Ungeinddragelse, plads til sjov og et rum for store tanker, og en lav dørtærskel, så alle får adgang til fællesskabet.
Derfor ønsker jeg også, at vi i KFUM og KFUK får flere unge med i bestyrelsesarbejdet i lokalforeningerne og i landsudvalg. Som en børne- og ungdomsorganisation mener jeg, at det er vigtigt, at unge inviteres med ved voksen-bordet, når det er her beslutningerne træffes og midlerne fordeles.”
Thomas Østergaard
KFUM og KFUK i Ikast
26 år
Forperson i KFUM og KFUK i Danmark
“Det jeg gerne vil, det er, at vi skaber nogle koncepter, der er så klare for børn og unge, at de efter mange mange år husker tilbage på KFUM og KFUK som noget, der har været med til at danne deres børne- og ungdom.
Jeg synes det er fantastisk alle de aktiviteter vi har, og jeg er helt sikker på, at børn og unge, også i fremtiden, har brug for at vide, at der er nogen, der tror på dem og giver dem den tillid, det kræver. Og det kan og skal vi i KFUM og KFUK blive ved med.”
Øvrige medlemmer
Nis Thaysen
Y's Men repræsentant i Hovedbestyrelsen
*Y's Men repræsentanten er ikke valgt ind af Landsmødet.
Helene Juhl
Medarbejderrepræsentant i Hovedbestyrelsen
Helene Juhl er ansat som international udviklingskonsulent i KFUM og KFUK's landsbevægelse og sidder med aktiviteter og initiativer i det internationale landsudvalg Globale Fællesskaber.
*Medarbejderrepræsentanten er ikke valgt ind af Landsmødet.
Suppleanter til hovedbestyrelsen
Christian Nørgaard Henning
KFUM og KFUK i København
24 år
“Jeg er vokset op i KFUM og KFUK. Og nogle af de mennesker, jeg ser allermest op til som helstøbte mennesker, som giver mig horisont og arbejde, der giver mig mening i mit liv - de findes i KFUM og KFUK. Lige nu sidder jeg som forperson i Ukrainenetværket, og det udsyn og den hjælp, vi giver fra KFUM og KFUK i Danmark, ser jeg helt vildt meningsfuldt. Og det vil jeg gerne fortsætter, derfor stiller jeg mig til rådighed som suppleant.”
Signe Storbjerg Clausen
KFUM og KFUK på Frederiksbjerg
25 år
“Jeg er oprindelig fra Kolding, og det er også der, at min KFUM og KFUK-baggrund stammer fra, og det er der, jeg har lagt mange af mine frivillige timer. Det har jeg blandt andet gjort på Teensommerlejre, Børnesommerlejre og også i bestyrelsen, første gang som 15 årig, for det er nemlig noget af det KFUM og KFUK kan. Vi kan give unge et talerør, og det vil jeg gerne bidrage til, det er noget af det der motiverer mig i det frivillige arbejde."