Med afsæt i den kristne skabelsestanke har vi som kirkelig organisation en særlig motivation for at passe på kloden og de mennesker, der bor på den. Samtidig giver kristendommen os et håb om, at det aldrig er for sent at gøre noget.
Scroll
Tro og klima
Vi skal øge vores grønne engagement, fordi
Vi har ansvar for vores medmennesker, så snart vi holder noget af deres liv i vores hænder. I en tid med moderne teknologi og globalisering, er vi ofte og nemt i kontakt med mennesker over hele verden. Vi er forbundne i dag på en anden måde end tidligere, og det føjer en ekstra kompleksitet til ansvaret for medmennesker.
Vi tror på, at jorden er Guds. Som mennesker hænger vi uløseligt sammen med skabelsen, fordi vi selv er skabt, og samtidig har Gud givet os et ansvar for at forvalte skaberværket, så både mennesker og naturen trives.
Vi er som kristen børne- og ungdomsorganisation bærere af håb. Et håb, der vokser fra et aktivt trosliv, men også et håb, der kommer af at gøre en forskel.
Det handler om børn og unges fremtid
I KFUM og KFUK har vi forpligtet os på at møde børn og unges behov og give dem en stemme, så vi styrker deres livsmod og handlemuligheder i forhold til trosliv og samfundsliv.
Klimaforandringer handler om børn og unges fremtid. Vi tror på, at vi skal forvalte kloden på en måde, så fremtidige generationer – fremtidens børn og unge - får en jord, der er lige så god at leve på, som tidligere generationer havde. Vi har en pligt til at bevare det gode og bekæmpe det dårlige.
Den generationskontrakt kan vi løfte ved at vise, hvordan vores adfærd påvirker kloden. Vi kan gå foran som et godt eksempel og gøre en abstrakt klimadagsorden helt konkret og hverdagsnær, når vi taler om den i børneklubben eller sommerlejren.
Børn og unges bekymringer og håb
Når vi spørger børn om deres håb for fremtiden, har klimaet også en plads: at naturen ikke er forurenet og solen skinner, at der ikke er krig, at ingen dør af sult, at der ikke er så mange fattige. Klimaudfordringen er ikke kendt af alle. Nogle har hørt om, at isen smelter i Grønland, og at Jorden bliver varmere, mens andre ikke kender det store til klimaet.
Når vi spørger unge, stiger bevidstheden og opmærksomheden over for klimaet. Når vi spørger til de største udfordringer i verden i dag, nævner mange frygten for krig og terror, klimaforandringer og ulighed i verden. At vi ikke passer ordentligt på planeten og på hinanden. Når vi spørger hvilket emne, unge vil kaste sig over, hvis de skulle engagere sig i samfundet, nævner mange naturen, global opvarmning, lige rettigheder og fred. Faktisk siger hver tredje danske skoleelev, at de frygter klimakrisen så meget, at det går ud over deres hverdag, oplyser Altinget efter instituttet Kantar Public, der for Unicef og Institut for Menneskerettigheder har gennemført meningsmåling med børn og unge.
Nogle børn og unge bekymrer sig om klimaet og deres fremtid. Andre gør ikke. I sin tid som præsident sagde Barack Obama, at vi er den første generation, som mærker effekten af klimaforandringer, og den sidste, som kan gøre noget ved problemet.
Vores ansvar og indflydelse
I KFUM og KFUK har vi en opgave i at tage de børn og unge seriøst, der allerede har klimaforandringer på deres dagsorden, samtidig med at vi generelt skal give børn og unge bevidsthed og viden, om den verden de vokser op i. Vi har også en ligeså vigtig opgave i at følge op ved at give håb og handlemuligheder.
