Formål, vision og toårsmål

Her kan du læse om vores formål, vores vision og vores toårsmål (strategi). Dette er grundlaget for arbejdet i KFUM og KFUK.

Scroll

Formål

KFUM og KFUK’s formål er at skabe aktiviteter og fællesskaber, hvor børn og unge møder den kristne tro og oplever dens relevans for deres liv.

 

Vision

Vi arbejder hen imod en Vision 2025, som afspejler vores værdier og skal realisere ønsket om at forblive relevant for det samfund, vi er en del af.

I 2025 vil KFUM og KFUK være en dynamisk og levende organisation, der når ud til flere og nye målgrupper. Vi tilbyder aktiviteter, der på et tydeligt kristent grundlag møder de behov, som børn og unge omkring os har, og styrker deres livsmod og handlemuligheder i forhold til både trosliv og samfundsliv.

Visionen blev vedtaget på landsmødet i 2012. 

Se video om hvordan vi bruger Vision 2025 

 

Toårsmål 2022-2024

Lokalt og nationalt har vi for to år ad gangen særligt fokus på konkrete mål, der skal medvirke til at udvikle vores arbejde. Disse toårsmål vedtages af Landsmødet. 

Overskrifterne for de nuværende toårsmål er:

I vores foreninger er vi tilstede for børn og unge i vores lokalområder
Overalt i KFUM og KFUK arbejder vi for levende foreninger og trygge fællesskaber for børn og unge
Vi er optagede af at gøre en positiv forskel i verden

Se Toårsmål for 2022-2024 (pdf)