Høringssvar til Trivselskommissionen

Der er brug for stærke almene fællesskaber, der tager et socialt ansvar. Fra lokale behovsanalyser i Fairhuset ved vi, at der er brug for at supplere de specialiserede tilbud med de almene fællesskaber. Det vedrører både:

• Et mere varieret udbud af fællesskaber, hvor børn og unge kan få lov til ‘bare’ at være barn eller ung, og indgå i aktiviteter og fællesskaber uden at skulle identificere sig med at være ensom, have en diagnose eller være i mistrivsel. Mange forskellige unge med erfaringer fra at stå på kanten af fællesskaber udtrykker ganske enkelt, at de ønsker  ‘bare at  være ligesom alle andre unge’.
• Almene fællesskaber, der supplerer og bygger bro fra de mere specialiserede tilbud i det offentlige og civilsamfundet ved at stille gennemtænkte rammer til rådighed, der giver børn og unge reel mulighed for en god overgang til et mere alment fællesskab. Vi gør det bl.a. ved at indgå i tætte samarbejdsrelationer på tværs af det almene og det specialiserede tilbud.
• Fritidstilbud, der åbner op for, at børn og unge kan møde nye interesser, som de ikke kender på forhånd. Dette ses som et supplement til mere etablerede fritidsinteresser som fx. fodbold, gymnastik og musik, hvor en stor del af børn og unge på et tidspunkt falder fra. 

Vores tilgang er, at de ressourcestærke børn, unge og frivillige skal være med til at skabe stærke og rummelige fællesskaber, hvor andre børn og unge med færre ressourcer kan træde ind. Det sker ikke af sig selv. Men vi kan se, at det lykkes at skabe fællesskaber, der har plads til mange forskellige børn og unge, når vi tager et aktivt ansvar for at skabe de gode rammer, der på samme tid er trygge og tilpas udfordrende.  

Vi har gode erfaringer med, at mødet i fysiske fællesskaber omkring fælles og tydelige aktiviteter, eller det man kalder ‘det fælles tredje’, styrker børn og unges trivsel på en værdifuld måde. Når børn og unge bliver optaget af en særlig interesse eller aktivitet, opstår der muligheder for, at relationer og fællesskaber vokser og rum for, at man kan tale om de små og store spørgsmål i livet. Når børn og unge mødes om et fælles tredje, oplever de:

• At de kan meget mere, end de tror. 
• At de udvikler kreativitet og evne til at samarbejde med andre.
• At de kan være noget for andre og derigennem blive til nogen selv.
• At de for en stund “glemmer sig selv” og fordyber sig i fællesskab med andre.
• At de får opbygget en følelse af tilhørsforhold og identitet i et støttende fællesskab.
• At de får styrket deres selvværd og selvtillid ved at mestre nye færdigheder og udfordringer sammen med andre.

Vi ved, at børn og unge i stigende grad mødes “bag skærmen” eller i aktiviteter med andre af samme køn og alder - ofte uden betydningsfulde voksne i nærheden. Foruden de helt nære voksne som forældre, mangler børn og unge ofte nogle ‘andre’ voksne at spejle sig i. Disse andre betydningsfulde voksne er helt afgørende for at forebygge og afhjælpe børn og unges mistrivsel. I vores tilbud har vi erfaringer med:

• At det frivillige møde med voksne skaber unikke bånd og relationer, som børn og unge bruger i deres identitetsskabelse.
• At det frivillige møde med voksne, som tør stille de vigtige spørgsmål til livet, giver børn og unge mulighed for at spejle sig i andre på en ligeværdig måde, at øve sig i sociale relationer og fællesskaber og at få adgang til andre typer erfaringer.
• At mødet mellem børn og unge i forskellige aldre og fra forskellige baggrunde skaber muligheder for at afprøve sig selv i nye roller, og styrker børn og unges erfarings- og identitetsdannelse. 

Børn og unge har brug for frirum, hvor oplevelsen af pres og forventninger om perfektion sættes på pause og giver en alternativ livserfaring. Vores erfaring er, at stærke aktivitetsfællesskaber, hvor børn og  unge bliver optaget af noget udenfor sig selv og flytter blikket fra det individfokuserede til det verdensvendte, styrker trivslen. Vi anbefaler et  trivsels-take med særligt fokus på at give pauser fra perfektion. I stedet skal børn og unge have mulighed for at prøve noget nyt, træde ved siden af, lære noget og ikke mindst opleve, at andre gør det samme og tør sige det højt. 

I det lys er det vigtigt, at vi taler om frihed fra perfektion - frem for frihed fra præstation. Det “farlige” er ikke at skulle præstere noget, det er en del af tilværelsen. Mistrivsel opstår, når børn og unge oplever, at der kontinuerligt skal præsteres på perfekthedens præmisser.

Positive fællesskaber styrker børn og unges trivsel. Men ikke alle børn og unge har lykkelige fællesskabserfaringer. Derfor er der brug for faciliterede fællesskabsrammer, som voksne tager ansvaret for at sætte og kultivere. Vores erfaringer er, at det bl.a. sker med følgende greb:

• Et aktivt og stærkt værtskab, hvor det enkelte barn/ung føler sig set, mødt og inviteret til at være med i aktiviteter. Voksne - både ansatte og frivillige - bærer et ansvar for at være kulturbærere og rollemodeller.
• Gennemtænkte fysiske rammer af høj kvalitet, der gør det nemt at være med på forskellige måder og i forskellige grader.
• Det gode relationsarbejde fra både frivillige og ansatte voksne. Mødet mellem frivillige og børn/unge indeholder en særlig x-faktor, når frivillige i øjenhøjde og af ‘fri vilje’ er tilstede og deler ud af engagement og personlige erfaringer.