For snart to år siden satte jeg mig ind i en minibus med Taizé som destination. Jeg skulle med på KFUM og KFUK’s årlige rejse til det sydfranske broderfællesskab. En kombination af søde mennesker og et helt magisk sted gjorde turen til en uovertruffen succes. På vej hjem fra Frankrig blev vi – efter bedste KFUM og KFUK-skik – bedt om at udfylde en evaluering af turen. Det var egentlig ret nemt, da oplevelsen havde været så god, at jeg kun kunne give en masse ros. Men det sidste spørgsmål krævede alligevel lidt overvejelse:
”Hvis der er brug for det, kunne du så tænke dig at komme med som rejseleder på næste års tur?” En blanding af eufori over en fantastisk tur og en smule overmod resulterede i, at jeg satte kryds ved ”ja”.
Ikke alene om opgaven
En måneds tid efter at vi var kommet hjem, og da jeg egentlig havde lagt Taizé lidt på hylden som en god oplevelse, blev jeg prikket på skulderen og spurgt om, hvorvidt jeg stadigvæk havde lyst til at være med til at stå for næste års tur som rejseleder. Jeg takkede med det samme ja. Jeg var selvfølgelig meget glad for at blive spurgt, og jeg glædede mig helt vildt til at komme af sted igen og til at prøve at være med til at planlægge en rejse. Men på samme tid var det også meget grænseoverskridende. Jeg kunne mærke en tvivl titte frem om, hvorvidt jeg kunne magte opgaven. Heldigvis var jeg langt fra alene om at planlægge turen. Der var tre andre rutinerede, dygtige og søde rejseledere, som hjalp mig, og som skabte en tryghed om, at det nok skulle blive en succes.
Får lov til at vokse med opgaven
Og netop det at have nogen, som kunne hjælpe mig, og som jeg kunne læne mig op ad, tror jeg, var den vigtigste grund til, at rejseleder-opgaven blev en god oplevelse for mig. Ligesom jeg tror, at de mange rutinerede ledere, der hjælper andre unge i KFUM og KFUK med at gå fra deltager til leder, er én af de vigtigste forudsætninger for at skabe gode oplevelser for de mange kommende ledere. Det er relativt nemt at gå fra deltager til leder i KFUM og KFUK, men det stiller også store krav til de frivillige. Det er svært at finde en balance mellem at lade unge vokse med opgaven, men at opgaven samtidig ikke bliver for stor. Men når man lykkes med det, så kan det virkelig skabe nogle gode oplevelser.
