Billede af: Magnus Najbjerg

Landsmøde

Fairhuset vil gøre os større som KFUM og KFUK

På Landsmødet blev KFUM og KFUK’s nye, stærke og ambitiøse projekt Fairhuset præsenteret.

Sara Amos Olsen

Der tre første Fairhuse er allerede på tegnebrættet. Aarhus, København og Esbjerg er i fuld gang med forberedelserne til at kunne etablere Danmarks første Fairhuse, og I weekenden blev projektet præsenteret for alle deltagere på KFUM og KFUK’s Landsmøde.

Fairhuset er et nyt, stærkt og ambitiøst projekt, som bygger oven på det, som vi i KFUM og KFUK er allerbedst til - at være til stede for børn og unge og give dem ansvar og mod på livet, fortalte Gritt Rhinstrøm på scenen.

Hun er projektchef for Fairhuset, og sammen med Øivind Landmark, generalsekretær i KFUK-KFUM Norge, opridsende Gritt Rhinstrøm, hvilket potentiale, der er i projektet.

Fairhuset har stor potentiale til at gøre KFUM og KFUK endnu bedre til at skabe fællesskaber og meningsfulde aktiviteter for endnu flere unge, som ikke kender til KFUM og KFUK i dag.

Fairhuset har ambition om at give svar på unges behov sammen med unge selv. Vi vil skabe invitationer til relevante fællesskaber for unge i en ny ramme, der hedder Fairhuset, og invitationerne skal nå ud til alle unge i en by eller bydel, fortalte Gritt Rhinstrøm.

 

Gør hinanden gode i Norden

Netop åbne aktiviteter, der tager afsæt i de behov, drømme og interesser, som lokale udtrykker, har Fryshuset i Sverige og Forandringshuset i Norge haft stor succes med. På blot fem år har KFUK-KFUM Norge skabt en succes med Forandringshuset, der gør, at de møder 20.000 flere unge i dag, end de gjorde for få år siden. De norske unge mødes til mange forskellige aktiviteter i 11 Forandringshuse, som er etableret på blot seks år.

Samarbejdet med Fryshuset i Sverige har været nøglen til, at vi har kunne opnå stor succes med Forandringshuset på kort tid. Vi har hentet inspiration fra deres arbejde, og vi har udvekslet kompetencer og erfaringer fra hinanden, fortæller Øivind Landmark.

Det tætte samarbejde kommer Fairhuset også til at drage fordel af. For nylig har Fryshuset, Forandringshuset og Fairhuset underskrevet en partnerskabsaftale, der har fokus på at gøre hinanden gode.

Unge kommer med forskellige baggrunde og livssyn

Når de første Fairhuse skyder op, vil der blandt andet blive hentet erfaringer fra KFUK-KFUM Norge, der har  har haft succes med at skabe aktiviteter, der er åbne for andre livssyn. Aktiviteterne tager afsæt i fællesskabets og dannelsens rum, hvilket Øivind Landmark kalder for livsynsåbne fællesskaber, hvor unge kommer med mange forskellige baggrunde og livssyn.

Det er et godt spørgsmål, om det kan lade sig gøre at forbinde det at være en kristen organisation med at være åben for andre livssyn. Svaret på det er, at kristendom ønsker at bygge fællesskaber ved netop at være radikal åben. Derfor insisterer vi i Forandringshuset på at være åbne for unge med mange forskellige livssyn.

Relatererde artikler

Se alle artikler