Fairhuset

Fairhuset: Vi står sammen for unge i Norden

Fairhuset har indgået en samarbejdsaftale med Fryshuset i Sverige og Forandringshuset i Norge. Den fælles nordiske ambition står klar: At skabe gode fællesskaber for tusindvis af unge.

Gritt Rhinstrøm Kristensen

Fundamentet for, at KFUM og KFUK i fremtiden kan tilbyde fællesskaber på nye måder , er på plads. En samarbejdsaftale mellem Fairhuset i Danmark, Fryshuset i Sverige og Forandringshuset i Norge sætter nemlig fælles mål om nå mange flere unge, end vi når i dag. Det skal ske ved at dele viden og metoder, og sammen bygge nye koncepter, der giver mening for unge. 

Johan Oljeqvist, direktør for Fryshuset i Sverige, ser med stor forventning på det nordiske samarbejde:

Vi er meget glade for at kunne udvikle et samarbejde med Fairhuset i Danmark. Sigtet er at nå ud til flere unge med vores metoder og erfaringer, at give dem de indsigter og værktøjer, som de behøver for at kunne deltage i at skabe deres egen fremtid og morgendagens trygge og inkluderende samfund. Vi ser samarbejdet med Fairhuset som et vigtigt skridt i arbejdet med at styrke og udvikle det nordiske samarbejde, når det gælder børn og unge’, siger Johan Oljeqvist, administrerende direktør for Fryshuset i Sverige

Fryshuset og Forandringshuset

Fryshuset er Sveriges største og førende organisation for unge, der siden 1984 årligt har sat aftryk på tusindvis af unge på otte lokationer i Sverige.

Siden 2017 har Fryshuset etableret sig med stærk vækst  i Norge under navnet Forandringshuset og tæller foreløbigt 12 huse, der danner mødested for mere end 20.000 unge om året.

Danske Fairhuse er på vej

Når der snart etableres danske Fairhuse, bliver det med stærk inspiration fra de principper og metoder, der virker hos vores nordiske partnere. Det er metoder, som allerede har mødt stor anerkendelse blandt både beslutningstagere og fagpersoner i Sverige og Norge for den positive effekt, som det har på unges livsmuligheder. 

En ung fyr, der producerer sin egen musik i Forandringshuset i Oslo et par gange om ugen, fortæller:

Det er her, jeg er startet, og det er her jeg har bygget mig selv op. Måske kan jeg hjælpe til med noget her. Det vil altid være mit hjem, fortæller Kristian.

Forventningen er, at Fairhuset vil få liv i en række danske byer i et tæt samarbejde med lokale foreninger, frivillige,  kommuner og civilsamfund omkring hvert enkelt Fairhus. Her vil danske unge møde nogle af de samme aktiviteter, som har størst succes i Norge og Sverige. Arbejdet med at etablere de første Fairhuse er allerede i gang. Blandt andet er engagerede frivilligkræfter i gang med at afsøge muligheder for et Fairhus i Aarhus.

Fairhusets metoder

Fairhuset arbejder ud fra fire metoder, der er stærkt inspireret af det nordiske samarbejde

  • Unge stemmer bestemmer
  • Ungt ansvar - voksent nærvær
  • Det gode værtskab
  • Radikale på samarbejde

Mød Fairhuset, Fryshuset og Forandringshuset

Hvis du er nysgerrig på at høre mere om Fairhuset, er der gode muligheder for det. Om bare en uge deltager Fryshuset og Forandringshuset på YMCA World Council i Aarhus, hvor der inviteres til et åbent møde for alle deltagere i den danske delegation. Kort efter sommerferien udkommer en Fairhus-guide til lokale bestyrelser og frivillige. Sidst, men ikke mindst vil der være rig mulighed for at møde Fairhuset og Forandringshuset på KFUM og KFUKs landsmøde til november.

Hør mere?

For at høre mere om Fairhuset er du altid  velkommen til at kontakte projektchef Gritt Rhinstrøm, tlf. 3168 4470, grk@kfum-kfuk.dk

Relatererde artikler

Se alle artikler