Billede af: Theresa Engelst-Lassen

Lokalt

Syd og Trekanten: Børnehøjskoler er et koncept, der er let at forklare til forældre uden for KFUM og KFUK

En lørdag i januar mødtes frivillige fra Distrikt Syd og Distrikt Trekanten til en udviklingsdag i Kolding. Her startede dagen ud med et oplæg af Søren Østergaard fra Center for Ungdomsforskning. Han skulle hjælpe os med at blive klogere på, hvordan vi kommer ud med vores aktiviteters budskaber. For hvad gør man, når KFUM og KFUK ikke længere kun kan sælges på at det er et skønt fællesskab? 

Jenny Vestbo Hattesen

Søren Østergaard kender til KFUM og KFUK, så han ved at vi kan meget mere end at tilbyde et fællesskab. Han pegede blandt andet på, at vi som organisation især er spændende for børn og unge i forhold til vores  nye børnehøjskoler som vokser op rundt omkring i landet - I Distrikt Syd er der startet en Børnehøjskole i Haderslev og om kort tid kommer Distrikt Trekanten også på kortet med opstart af Børnehøjskole i Kolding.

Noget af det, der ifølge Søren Østergaard driver børn og unge til aktiviteter er, at de har muligheden for at lære noget, og det bliver nemlig meget konkret på en Børnehøjskole. Her lærer børn at lave mad samtidigt med at de lærer noget om råvarerne de bruger, samtidigt med at de er sammen med nysgerrige frivillige. Det er et koncept, der er nemt at forklare til forældre uden for KFUM og KFUK, da mange har et forhold til, hvad en højskole er, og det er meget konkret at se, hvad deres barn får ud af at gå på en Børnehøjskole. 

Kommunikationsbudskaberne kan være en hjælp, når du skal formulere, hvad man får ud af at deltage i et arrangement hos KFUM og KFUK.

Kommunikationsbudskaberne er et redskab, der skaber en bedre ramme for den strategiske kommunikation i KFUM og KFUK, fordi de giver en fælles forståelse af, hvilke budskaber KFUM og KFUK ønsker fremhævet internt i organisationen og i den eksterne kommunikationen om os.

Find kommunikationsbudskaber og impactbudskaber på KFUM og KFUK's intranet for frivillige

Fra værdi til handling

Men hvordan forklarer man så til folk udefra, hvad man lærer ved at være på en sommerlejr eller til teenklub? Her bliver det virkelig vigtigt, at vi bliver klar over, hvilke værdier, der er vigtige for os. 

Efter oplægget med Søren Østergaard fik vi besøg af Mona Solsø fra udvalget KFUM og KFUK's Landsudvalg Festivaler og lejre. Hun fik faciliteret nogle gode snakke om, hvilke værdier, som var de der skulle fylde i vores aktiviteter.

Vi øvede os i at få aktiviteterne til at vise vores værdier i form af en sommerlejrs normale program, en gruppe satte sig for at indføre udfordrende tryghed som en central værdi ind i et sommerlejrprogram? Det kom gruppen frem til at man fx kan gøre ved at lave et natteløb, som udfordrer grænserne hos deltagerne, samtidigt med at det er i et trygt fællesskab, hvor børnene kender de frivillige. 

Værdierne blev til en stor snak, da vi har alle idéer om, hvad vi gerne vil fokusere på. Så hvad er den røde tråd i vores aktiviteter? Det kunne jo sagtens være udfordrende tryghed, der i mange af vores aktiviteter er udfordrende. På en sommerlejr oplever børn at blive udfordret på et natløn blandt trygge rammer. På en børnehøjskole bliver man udfordret i at lave mad, spille guitar, snakke om store spørgsmål, med tryghed og rammer. Måske udfordrende tryghed kan være den nye værdi, som skal være gældende i vores aktiviteter og binde dem sammen, så børn og unge er klar over, hvad de får til aktiviteter i KFUM og KFUK. 

Vi kommer selvfølgelig ikke frem til et svar på, hvad vores værdier skal være en enkelt dag, men vi fik startet samtalen, og jeg er sikker på, at der i de forskellige udvalg er grobund for at finde frem til nogle værdier, som kan være med til at styrke aktiviteterne, så det på sigt bliver nemmere at forklare, hvad man får ud af at være med på sommerlejr, børnehøjskole eller til teenklub.

Mere om Børnehøjskoler

Er du interesseret i at vide mere om Børnehøjskoler i KFUM og KFUK, og om der måske er en i nærheden af dig? Følg linket herunder og bliv klogere!

Mere om Børnehøjskoler

Relatererde artikler

Se alle artikler