Kristendom

Essens: Ansigter på KFUM og KFUK

Ti unge reflekterer over det kirkelige aspekt ved KFUM og KFUK, og forhåbentligt kan deres refleksioner bidrage til gode snakke om emnet.

Sara Amos Olsen

Sofia Shankar

Frivillig på Wonderful Days

“Inden jeg meldte mig ind i KFUM og KFUK for tre år siden, tænkte jeg ret meget over, at det var en kristen organisation, og om det var noget, jeg kunne stå inde for. Jeg følte, at det var en stor ting at skulle melde sig ind i en kristen organisation, og at jeg skulle kunne identificere sig med hele værdigrundlaget, og alt hvad det indebærer. Men så snakkede jeg med en del forskellige i foreningen om det, og der gik det op for mig, at langt de fleste har den her tvivl, og
at det ikke nødvendigvis er det kristne i foreningen, der er den primære årsag til, at de selv er medlemmer, men at det mere er muligheden for at arbejde frivilligt inden for noget, man brænder for og have det her fællesskab med en masse andre.”

Sofia Shankar

Martin Sørensen

Formand for Fairbar

“Måden, som kristendommen kommer til udtryk på i KFUM og KFUK, er ved, at vi vil gøre noget for nogen. Det kan man blandt andet se i Fairbar, hvor der både er frivillige, der kommer for at gøre noget og bidrager til, at vi kan støtte KFUM og KFUK’s internationale samarbejder. Men for mig at
se er det også, at vi som organisation giver en masse unge mennesker en mulighed for at få en del i det stærke fællesskab og få lov til at udfolde sig på forskellige måder
ved at være frivillige i baren.” 

Martin Sørensen

Anne Hjul Johannessen

Medlem af Kristendomsudvalget

“Jeg er med i KFUM og KFUK, fordi jeg synes, at det er helt vildt fedt at skabe et rum for børn og unge, som der måske ikke er så meget plads til i skolegården. Et rum til at tale om tro, men også til at tale om håb, drømme, tvivl, spørgsmål. Det synes jeg, giver vildt god mening. Både når det er de små børn i den klub, jeg er leder for, der kommer og stiller gode spørgsmål, og når det er artikler, der skal skrives til medlemsbladet, eller når vi sidder og snakker kristendom i Landsudvalget.”

Anne Hjul Johannessen

Nikolaj Thams

Bestyrelsesmedlem

"En ting, jeg virkelig godt kan lide ved KFUM og KFUK, er, at vi har et virkelig meget plads til at mene, hvad vi vil teologisk. Så det er meget vigtigt for os at diskutere de her ting, men vi har ikke en fast sandhed. Der er en meget høj grad af teologisk slingrerum, hvor man har plads til at være i tvivl og har plads til at sige: “Jeg ved simpelthen ikke, hvad jeg skal tro, om jeg skal tro, og hvad jeg skal mene om det her.” Det er selvfølgelig en udfordring, fordi det er nemmere at have de faste svar og komme med sandheden. Men det er også det, der er enormt fedt, fordi det i hvert fald er sådan, jeg oplever det er at have en tro. Det er fantastisk at kunne komme og få de her diskussioner om tvivlen og usikkerhederne og samtidig kunne finde det, man er enige om og finde det, der måske giver mening for en selv.”

Nikolaj Thams

Morten Stubkjær

Frivillig i en lokalforening

Jeg synes, at KFUM og KFUK er en mega fed forening, fordi man kan få en masse gode oplevelser, prøve en masse ting, lære en masse mennesker at kende. Det, der unikt for KFUM og KFUK, er, at man har et fællesskab, der er mere end bare aktiviteten. Der er noget, der stikker dybere – det her med, at der er plads til det trosmæssige. I aktiviteterne er man både ude at give den gas på løb, eller hvad man nu laver, men der er så også tid og rum til refleksion og nærvær. Det løfter fællesskabet, og de oplevelser, man får, til noget helt andet, som jeg synes har været enormt fedt.”

Morten Stubkjær

Kristine Nørtoft Sørensen

Bestyrelsesmedlem

“På det kirkelige område er der ingen forventninger i KFUM og KFUK. Man kan både være en, der aldrig har set en kirke, eller ender kommer i mange forskellige kirkelige sammenhænge. Det betyder, at der er trygge rammer til både tvivl og tro.”

De ti videoer

  1. En del af noget større
  2. Aktiviteter, der er større end sig
    selv
  3. Mangfoldighed og frihed til at
    være sig selv
  4. Tid til tro, mening og håb
  5. Rummelige uden at være
    berøringsangste
  6. Et inkluderende menneskesyn
  7. Her må du gerne tvivle
  8. Plads til det hele menneske
  9. Her bliver kristendom til handling
  10. Rum for store spørgsmål og
    tanker
Kristine Nørtoft Sørensen

Relatererde artikler

Se alle artikler