Børnehøjskole
KFUM og KFUK åbnede verdens første børnehøjskole i Aarhus i 2018. Flere andre steder i landet inviterer KFUM og KFUK nu også indenfor til kurser for 6-13 årige børn.
KFUM og KFUK åbnede verdens første børnehøjskole i Aarhus i 2018. Flere andre steder i landet inviterer KFUM og KFUK nu også indenfor til kurser for 6-13 årige børn.
Vi vil gøre verden større for de mindste. Det sker ved at lade børn møde højskoletankerne om fællesskab, dannelse og værdighed på baggrund af et folkekirkeligt ståsted. Vi giver børn et sted, hvor de kan øve sig i at være nysgerrige på sig selv, på hinanden og på livet.
Børnehøjskolen er et levende hus med kreative kurser og undervisning for børn mellem 6 og 13 år.
Man tilmelder sig et kursus, der afholdes en eftermiddag om ugen fx fra kl. 15.30 til 18.45 i 6-12 uger. Der er fx kurser som “FilosoFis og ballade”, “Bedstemors børnebande”, “Naturens spisekammer”, “Guitar” og “Programmering”.
Flere kurser afvikles samtidig, hvorefter der er fællessamling med fortællinger og sang, aftensmad og afslutning med fadervor.
Dagene på Børnehøjskolerne kan variere fra højskole til højskole. Der vil ofte være 2-3 kurser sideløbende med hinanden samme dag, hvor børnene indimellem samles til bl.a. spisning og fællessang. Eftermiddagens kurser afvikles af de frivillige, imens forstanderen sørger for at hele programmet forløber, som det skal, og står for fællessamlingerne undervejs i programmet.
Kl. 16 - Snack og snak
Børnehøjskolen åbner og der er tid til at snakke af med kendte og nye venner.
Kl. 16:30 - Fællessamling
Fællessamling for alle børn med fællessang, fortælling og filosofi.Kl. 16:45 - Undervisning
De forskellige kurser sættes igang.
Kl. 18:10 - Aftensmad
Der er fælles aftensmad for alle børn.
Kl. 18:40 - Fællessamling
Fælles afslutning med sang og fadervor.
Kl. 18:45 - Tak for i dag
Tak for i dag og på gensyn.
Læs mere på KFUM og KFUK’s Intranet