Globale fællesskabers strategi

Scroll

Vi vil verden!

I landsudvalget for Globale Fællesskaber (GF) vil vi give børn og unge håb for en bedre verden og tro på, at de kan gøre en forskel. Med afsæt i denne vision har vi følgende fokuspunkter for vores aktiviteter, partnerskaber og dagsordener.

Aktiviteter

Verden skal komme til børn. Unge skal ud til verden.

Børn og unge skal opnå en tillidsfuld og nysgerrig tilgang til verden. En central ambition for det globale arbejde i KFUM og KFUK er at give dem mulighed for at indgå i et globalt fællesskab. Dette sker i mødet med credible messengers fra andre YMCAs og YWCAs. For børn bringer GF det internationale til dem, hvor de er, i lokalforeninger og nationale arrangementer. For unge laver GF rejser og udveksling samt nationale netværksaktiviteter for unge, der skal oplyse, engagere og udfordre endnu flere i GF’s dagsordener.

 

Partnerskaber

Vi engagerer os i verden gennem vores YMCA- og YWCA-familie

Gennem YMCA og YWCA er KFUM og KFUK en del af verdens største ungdomsbevægelse og kvindebevægelse. Vi er en del af et unikt globalt fællesskab, der åbner dørene for særlige oplevelser og giver os et ansvar for at støtte vores partnere.

I GF prioriterer vi ligeværdige, langvarige og bæredygtige partnerskaber og samarbejder*. Disse relationer er helt centrale for, at børn og unge kan få muligheden for at indgå i et globalt fællesskab. Derfor prioriterer vi færre partnerskaber af høj kvalitet og samarbejder med et klart fokus på aktiviteten og ung-til-ung mødet.

Vi skelner mellem tre typer af relationer ud fra deres formål: politiske relationer, partnerskaber, og samarbejder. Det er desuden et fokus primært at rejse i vores nærområde.

 

Dagsordener

Børn og unge skal mærke, at der er håb og handlemuligheder for en mere bæredygtig og retfærdig og demokratisk verden.

KFUM og KFUK er optaget af det, der fylder hos børn og unge. Med fokus på tre store dagsordener sætter vi en meningsfuld ramme for vores aktiviteter såvel som den indflydelse, vi ønsker at have på verden omkring os.

Bæredygtigt liv

En klode i balance er afgørende for at skabe en tryg verden at vokse op i. Gennem ung-til-ung møder vil vi skabe rammen for, at unge sammen kan udforske, hvad det gode og bæredygtige liv er.

Retfærdig fred

Vi står for en retfærdig verden for børn og unge og deres civilsamfund. Vi stræber efter, at børn og unge ikke alene føler et håb, men også kan handle på det og kan give håbet videre. Derfor arbejder vi for retfærdig fred.  

Demokratisk dannelse

For at vi kan engagere os i de store dagsordener, skal vi investere i det hele menneske. Gennem aktiviteter baseret på dialog, samarbejde og kritisk tænkning, skaber vi rammen og arbejder for, at børn og unge dannes og bliver globale medborgere.



*Kriterier, grundlag og kerneværdier for globale partnerskaber og samarbejder defineres i GF’s retningslinjer for partnerskaber og samarbejder.