Jeg gør det for sjældent
"Jeg gør det for sjældent, men en ting jeg elsker er at tage på sheltertur med mine venner. Så pakker vi liggeunderlag, soveposer og lidt mad, som vi tager med ud på en shelterplads. Når vi er kommet der ud, gælder det om hurtigst muligt, at få startet et bål, så vi kan få kogt noget vand og brygget en kop kaffe, som vi drikker, mens vi snakker og lytter til fuglenes kvidder og bålets knitren. Senere laver vi aftensmad, og så går resten af aftenen ellers med hygge rundt om bålet, mens vi synger sange og snakker om stort og småt. Når timerne bliver sene, kryber vi i vores soveposer og ligger og ser op på stjernerne. Vi vågner sammen med solen, og når vi får os taget sammen til at komme ud af soveposerne, laver vi havregrød og kaffe på et nyopstartet bål, hvorefter vi pakker vores ting og tager hjem til byen igen."
- Nikolaj, 23 år, KFUM og KFUK i Frederiksbjerg
Find shelterpladser i dit lokalområde eller hvor du nu tænker, at din næste sheltertur skal gå til, med dette link.