Ung formand i Roskilde: “Det kan du sagtens finde ud af, Mads”

Da Mads var 18 år, sad han i bestyrelsen i KFUM og KFUK i Roskilde. Han havde lært foreningen at kende gennem Ten Sing og havde både siddet i bestyrelsen som ungdomsrepræsentant og menigt medlem. Men til et bestyrelsesmøde meldte den daværende formand ud, at han ikke ønskede at være formand længere. De mange garvede bestyrelsesmedlemmer kiggede rundt på hinanden, indtil de alle rettede blikket mod 18-årige Mads. 

Så kiggede de alle sammen hen på mig, for jeg var lige blevet 18, så jeg var jo gammel nok til at skrive under på papirerne fra banken. Så sagde de: ‘Det kan du sagtens finde ud af, Mads’.

Sparring med mentor

Mads sagde ja til opgaven og kastede sig hermed ud i at skulle lave dagsordener, lede bestyrelsesmøder og meget andet. I starten fik han ekstra meget hjælp og sparring af den tidligere formand for bestyrelsen. Mads fortæller om deres samarbejde: 

Han sidder stadig i bestyrelsen og var ligesom en form for mentor for mig det første års tid. Han hjalp mig med at få alle adgangskoderne overført og viste mig systemerne. Satte mig ind i, hvordan det hele fungerer og fortalte, hvem jeg skal tage i kontakt til i forhold til det ene og det andet. Så det første års tid var han meget mentor-agtig. Og så har jeg kørt det selv mere og mere siden da.

Det har selvfølgelig ikke været uden udfordringer at være ung og uprøvet formand for en bestyrelse. Timingen var ikke ligefrem god, for samtidig med at Mads blev valgt som formand, så sørgede en pandemi for, at Mads måtte lede sit første bestyrelsesmøde online.

Det var vores første virtuelle møde. Det var lige på og hårdt. Jeg havde aldrig prøvet at lede et møde før. Og så gå fra det til at skulle lave en dagsorden og lede et bestyrelsesmøde virtuelt, hvor man ikke har den samme respons fra de andre. Hvordan træder man igennem, og hvornår har vi snakket i nok tid om tingene? Skal jeg opsummere, hvad det er, der er blevet snakket om? Jeg skal holde kontakten med referenten samtidig med at holde den røde tråd. Der var rigtig mange ting, som jeg lige pludselig skulle lave. Det var lidt hårdt at lære det virtuelt.

Derfor var det en stor forløsning, da møderne igen blev fysiske, så Mads kunne sætte en kage på bordet og høre de andres grin, når han fyrede en joke af. 

Villig til at afprøve nyt

Foreningen i Roskilde vil gerne starte nye aktiviteter op, og som de fleste, der har prøvet dét ved, så er det ikke altid nemt. Mads tror, at dét at have unge i bestyrelsen gør, at man måske er villig til at prøve lidt flere ting af: 

Der har været rigtig mange ting, som jeg ikke har kunnet se problemet i, at man gjorde. Der er nok nogle af dem, der er ældre end mig, som er lidt mere konservative i det. Så efter jeg kom til, var der en masse ting, som bare skete, fordi det da var en meget god idé. Det gør jo, at der sker noget i foreningen. At der er mulighed for, at der er nye ting, der kan opstå.

Foreningen kæmper stadig med at få nye ting i gang, og imens de gør det, lærer Mads en masse af at sidde for enden af bordet: 

Det sjove er jo helt klart at få noget ansvar. At få et indblik i, hvordan hele Danmarks foreningsliv fungerer. At få lov til at være den, der kan tage nogle beslutninger. Og få lov til at påvirke noget selv. Der er virkelig rig mulighed for at påvirke, hvilken retning foreningen skal gå.

Da interviewet er ved at slutte, har Mads en sidste ting, han gerne vil tilføje:

Det er fedt at opleve den måde, der er et netværk blandt bestyrelser og formænd imellem. Det kan man specielt mærke på kurser og Landsmødet. Så kan man virkelig fornemme, at der bliver gjort noget ud af at hjælpe hinanden som bestyrelser.