Billede af: Charlotte Hyldgård Danielsen

Festival

Fællesklang på besøg

I år fik Wonderful Days besøg af Fællesklang Odense og Fællesklang Vejle. Dette gav anledning til at komme lidt ind under huden på nogle af korsangerne og høre, hvad det betyder for dem at være en del af Fællesklang, og hvad der fik dem til at begynde i første omgang.

Lykke Pedersen

Natasja, 28 år

Sunget fem år i Fællesklang Odense 

”For mig er det meget et frirum på en måde, hvor jeg bare kan komme og være mig og lægge arbejde og alt andet på hylden.”

”Hvor søren møder man nye venner som voksen? Der er Fællesklang bare et super godt sted!”

”Nogle af mine tætteste veninder i dag er nogen, jeg har mødt gennem Fællesklang.”

Lærke, 25 år

Sunget et år i Fællesklang Odense 

”Min veninde ville gerne prøve koret af, og så tog jeg med. Hun blev nødt til at hoppe fra, men jeg var helt høj og vidste, at jeg skulle fortsætte!”

”Der er altid nogen, man kan snakke med i koret. Jeg ville aldrig udeblive, fordi en anden ikke kom.”

”Jeg bliver så glad af at synge – Fællesklang gør mig bare glad.”

Olaf, 21 år  

Sunget tre år i Fællesklang Odense 

”Det er så dejligt, hvor uforpligtende det er. Du møder bare op én gang i ugen og synger.”

”Det jo fællesskabet, der bærer det – ikke sangen. Vi har noget at samles om, selvom vi er så forskellige.”

”På events som Wonderful Days skaber man en anden form for minder, som er fede at kigge tilbage på. Jeg er med hver gang Fællesklang tager ud af huset!”

Relatererde artikler

Se alle artikler