Billede af: Magnus Najbjerg

Hovedbestyrelsen

Mød KFUM og KFUK's nye Hovedbestyrelse

På Landsmødet fik KFUM og KFUK en ny Hovedbestyrelse. Læs her, hvad hovedbestyrelsens medlemmer mener, at børn og unge skal opleve i KFUM og KFUK.

Sara Amos Olsen

Martin Hejlskov Thomsen

KFUM og KFUK i Aarhus Midtby29 år
Forperson

“Børn og unge skal i KFUM og KFUK opleve at være en del af et åbent, vedkommende, trygt og meningsfuldt fællesskab, hvor de kan være sig selv og samtidig gøre noget for andre,” fortæller Martin Hejlskov Thomsen.

Camilla Bøgelund

KFUM og KFUK i Aarhus Midtby
27 år
Næstforperson

“Jeg har været med til at beslutte, at KFUM og KFUK siger stort og rungende ja til at nå nye og flere børn og unge gennem Fairhuset. Det er en beslutning, der får indflydelse på vores organisation i de kommende år, og jeg fortsætter i Hovedbestyrelsen, fordi jeg gerne vil være med til at følge beslutningen til dørs,” fortæller Camilla Bøgelund.

Morten Ahle

KFUM og KFUK i Skjern, Astrup og Rækker Mølle33 år
Kasserer

“Jeg vil gerne være en del af Hovedbestyrelsen, fordi jeg ønsker at være med til at sætte retning for KFUM og KFUK i Danmark. Jeg har stor passion og interesse for børn og unge, og mit fokus vil være på, hvordan vi som organisation kan være med til at løfte børn og unges trivsel,” fortæller Morten Ahle.

Kenneth Mikkelsen

KFUM og KFUK på Frederiksbjerg
31 år
Kontaktperson til Udvalg for Festivaler og Lejre

“Noget af det vigtige for KFUM og KFUK i de kommende år er, at organisationen skal afspejle den hverdag, børn og unge lever i med aktiviteter lokalt, nationalt og globalt. I KFUM og KFUK skal børn og unge opleve, at de er seje, unikke og kan være sig selv. De skal opleve aktiviteter, der afspejler KFUM og KFUK's værdier og igennem dette blive inspireret,” fortæller Kenneth Mikkelsen.

Klaus Videbæk

KFUM og KFUK i Aalborg
33 år

“Jeg vil gerne være en del af Hovedbestyrelsen, fordi KFUM og KFUK tilbyder fantastiske fællesskaber for unge til at være og gøre. Jeg tror på, at vi kan være mere for flere. Børn og unge skal opleve, at døren til KFUM og KFUK's aktiviteter står åben, og at vores ståsted i kristendommen er en gave,” fortæller Klaus Videbæk.

Holger Thusholt Lauritsen

KFUM og KFUK i Asp
47 år
Kontaktperson til Voksenudvalget

“KFUM og KFUK spiller en vigtig rolle i det kirkelige landskab, fordi vi kan bidrage med så meget i en tid med stor fokus på børn og unges trivsel. I KFUM og KFUK’s lokalforeninger skal børn og unge opleve vedkendende, lyttende og forstående voksne. Vi skal skabe KFUM og KFUK, der rykker for og i børn og unge i form af foreninger, klubber, kurser, lejre og Fairhuse,” fortæller Holger Thusholt Lauritsen.

Kirstine Strunge

KFUM og KFUK på Frederiksbjerg
28 år
Kontaktperson til Udvalg for Globale Fællesskaber

“Noget af det vigtigste for KFUM og KFUK i de kommende år er at fortsætte det gode arbejde med få engageret og inkluderet endnu flere børn og unge i vores fællesskaber. Børn og unge skal i KFUM og KFUK opleve at være en del af et fællesskab og blive accepteret som de er, uden de skal præstere eller vurderes,” fortæller Kristine Strunge.

Valgfrihed ved brug af titler i KFUM og KFUK

Det er op til den enkelte, hvad man ønsker at titulere sig med i sin rolle som forperson/formand/forkvinde for Hovedbestyrelse, udvalg og arbejdsgrupper i KFUM og KFUK.

Læs mere: Se alle KFUM og KFUK’s holdninger

Relatererde artikler

Se alle artikler